Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Store vide verden – hvad nu? Foredrag med Connie Hedegaard

7. november 2017 kl. 15:30 - 30. november 2027 kl. 17:00

© Jacob Dall/denstoredanske.dk

Store vide verden – hvad nu?

  • Et åbent foredrag fra ATU Midt i samarbejde med Hotel Pro Forma og Viby Gymnasium.

    Først var verden begejstret over de ambitiøse mål i Klimaaftalen fra Paris – siden valgte Donald Drumpf at trække USA ud af aftalen. Hvordan håndterer verden spændet mellem et klima i hastig forandring og en magtfuld og modvillig leder af en økonomisk stormagt? Denne og andre problemstillinger har vi inviteret Connie Hedegaard til at fortælle om tirsdag den 7. november.

    Clashet mellem klima og vækst
    “Hvad har du tænkt dig at gøre ved klimaet?” Sådan lød spørgsmålet til Connie Hedegaard på hendes femte dag som minister. Den tidligere journalist, minister og EU-kommissær har siden prøvet at gøre noget ved det. Men hvordan får vi klima-udfordringerne, de stadig flere mennesker på Jorden, og den vækst der er brug for til at gå hånd i hånd? Hvad skal hvem gøre? Politikerne, erhvervslivet og os alle sammen som ansvarlige borgere? Kom og hør en personlig beretning om en af tidens største udfordringer.

  • Stærk kapacitet inden for klima og miljø
    Connie Hedegaard er forhenværende EU-kommissær og minister. I perioden 2004 til 2009 var hun miljøminister (2004-2007) og herefter klima- og energiminister. Ved udpegningen til EU-kommissær afgik hun som klimaminister, men fortsatte som minister for FN’s klimakonference i København i 2009. Connie Hedegaard var EU-kommissær for klima fra 2009-2014 og tiltrådte 1. januar 2015 som formand for en ny international miljøfond, KR Foundation.

    Seminaret er det andet i en række åbne ATU Midt-arrangementer, som vil blive afholdt i hele Region Midtjylland. Ud over ATU-elever kan elever fra gymnasier i hele Region Midtjylland deltage. Mere end 40 gymnasier var med til det første arrangement, som havde omtrent 400 deltagere.

    Målgruppe
    Foredraget henvender sig til gymnasieelever.

    Tilmelding sker ved at sende en mail til Anne Harrits på anne@atumidt.dk.

    Foto © Jacob Dall/denstoredanske.dk

Detaljer

Start:
7. november 2017 kl. 15:30
Slut:
30. november 2027 kl. 17:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Viby Gymnasium
Søndervangs Alle 45
Viby, 8260 Danmark
Telefon:
87 34 80 00
Hjemmeside:
http://www.vibygym.dk/

Arrangører

Hotel Pro Forma
Akademiet for Talentfulde Unge